Brug organisationens historie til branding, corporate culture eller læring – jeg skal nok hjælpe jer med det!
Qua min historiker-baggrund kan jeg naturligvis udarbejde en klassisk faghistorisk fremstilling baseret på arkivstudier og kildeanalyser. Men det er ikke mindst inden for organisations- og virksomhedshistorien i krydsfeltet mellem faghistorie, branding og erhvervsjournalistik jeg har mine kompetencer. Jeg rådgiver om og løser opgaver inden for:
- Produktion af jubilæumsskrifter, biografier mv.
- Historiske virksomhedspræsentationer
- Tekster til hjemmesider og sociale medier
- Udstillinger, plancher, digitale præsentationer mv.
- Historiske artikler til medlems- eller personaleblad
- Historiebaseret branding og marketing
- Historiske organisations- og brancheanalyser
- Ordning af virksomhedens fysisk arkiv
Anledningen til at gennemføre et virksomhedshistorisk projekt kan være 75-året for virksomhedens etablering, 50-året for lanceringen af et helt centralt produkt eller et særligt markedsmæssigt gennembrud, en fusion, ejerens runde fødselsdag eller noget helt sjette.
Det kan gribes forskelligt an, afhængigt af anledning, tilgængeligt materiale og målet med projektet:

Dansk Camping Union: En serie på otte let læste og indbydende artikler, der fortæller historien om camping og Dansk Camping Union fra etableringen i 1926 til jubilæumsåret 2026, hvor artiklerne er blevet bragt som føljeton i medlemsbladet Camping-Fritid.
Fagforbundet HK: En gennemgang af forbundets udvikling fra etableringen i år 1900 til jubilæumsåret 2025 med særlig vægt på nyere tid og aktuelle forhold, der belyses gennem en række interviews med både nøglepersoner i organisationen og menige HK’ere.


Bladkompagniet: En detaljeret beskrivelse i bogform af virksomhedens historie i anledning af 100-året for dens etablering. Baseret på en gennemgang og analyse af et omfattende arkivmateriale hos virksomheden selv, som jeg skulle ordne og organisere inden mine undersøgelser.
Beck Pack: En ”walk down memory lane” i lækkert udstyr i anledning af 100-året for virksomhedens etablering. Som en bornholmsk mindre men absolut markedsledende nichevirksomhed på et globalt marked fik de teksten på både dansk og engelsk side om side i bogen.
